13. marts 2025
Der er faldet dom i svindelsagen i Østjysk Bolig
Der er nu endelig sat punktum i svindelsagen i Østjysk Bolig. I går blev tre af de fire anklagede – Østjysk Boligs tidligere direktør, Østjysk Boligs tidligere økonomichef og Danjords tidligere direktør – kendt skyldige i mandatsvig af særlig grov beskaffenhed eller medvirken hertil. I dag blev straffene udmålt, og de tre dømte fik henholdsvis 2,5 års fængsel, 2 års fængsel og 2 år og 3 måneders fængsel.
Sagen begyndte i sommeren 2020, hvor en whistleblower gjorde Aarhus Kommune opmærksom på, at den burde undersøge visse forhold i Østjysk Bolig nærmere. Det førte til en intern undersøgelse, der endte med, at direktøren blev politianmeldt og at en større advokatundersøgelse blev igangsat. Advokatundersøgelsen viste tegn på bedrageri og mandatsvig for mindst 15 millioner kroner, og sagen blev overgivet til politiet. Det er politiets efterforskning gennem de seneste fire år, der har ført til, at de tre nu er blevet dømt.
På tide at komme videre
“Det er rart endelig at få sat et punktum i denne sag, der har hængt over Østjysk Bolig siden 2020. At tre af de tiltalte er blevet kendt skyldige og har fået ubetingede fængelsdomme vidner om sagens alvor og omfang. Det er en trist sag med store konsekvenser, som vi forsøger at lægge bag os. Nu er det på tide at komme videre,” siger Alex Young Pedersen, formand for Østjysk Boligs organisationsbestyrelse.
Stor lettelse
”Det er en stor lettelse, at Landsbyggefondens garantiordning står bag beboerne i Østjysk Bolig, idet ordningen har overtaget tabene og på vegne af Østjysk Bolig vil udøve regres-retten. Det betyder helt konkret, at Østjysk Boligs beboere ikke får huslejestigninger på grund af svindlen”, siger Palle Adamsen, direktør i Lejerbo, der er administrator af Østjysk Bolig.
Landsbyggefondens garantiordning er en del af det sikkerhedsnet, der er omkring de almene boliger i Danmark.